Operations and technicians
Supply Chain Professional
Forestil dig en fremtid, hvor du er i et landsdækkende team, som foretager indkøb, håndterer varemodtagelse, styrer lagre, bogfører fakturaer og meget mere
I denne rolle vil du være en vigtig medarbejder med fokus på administration – du vil i rollen stifte bekendtskab med alle disciplinerne i teamet, men vil have størst fokus på ordrebehandling, opfølgning på ordrer og et system, som sikrer betaling af vores eksterne leverandører. I spidsbelastningsperioder, eller hvis du har ledig tid, vil der også være opgaver i varemodtagelsen og på lageret. Sammen med det øvrige team vil du bidrage til effektivisering og digitalisering af vores arbejdsprocesser.
Velkommen til Risk Management & Planning
Du bliver del af Purchase Warehouse Management, hvor du sammen med dine kolleger skal varetage lager- og indkøbsfunktioner for alle otte kraftværkslokationer i Bioenergy. Teamet består af 10 medarbejdere, hvoraf fire er ansat på Avedøreværket. Vi har desuden mange brugere på lageret, så en venlig og servicemindet tilgang er af stor betydning. For at kunne løse opgaverne er flair og erfaring med IT-systemer, gerne SAP, afgørende.
I vores team har vi fokus på trivsel, arbejdsglæde og muligheden for personlig udvikling. Vores arbejdskultur er desuden kendetegnet ved frihed under ansvar, samt at vi hjælper hinanden med opgaveløsningerne.
I jobbet vil du:
- udarbejde indkøb og opfølgning på ordrer
- sikre kvalitetskontrol af indkommende varer
- indlæse stamdata og dokumentation i SAP
- afstemme fakturaer og sikre rettidig betaling til vores leverandører
- betjene brugere på vores lager.
For at få succes i denne rolle forventer vi, at du:
- har en administrativ uddannelsesmæssig baggrund gerne indenfor ordrebehandling og ordreopfølgning
- er systematisk i din planlægning og udførelse af opgaver samt trives med både skiftende og rutine opgaver
- bevarer overblikket, når der er travlt
- anvender PC på superbrugerniveau (meget gerne SAP og Excel)
- behersker dansk og engelsk i skrift og tale
- har gyldigt kørekort til personbil. I denne rolle må du forvente nogen rejseaktivitet, da du vil have arbejdsdage på andre lokationer i forbindelse med fx ferie, sygdom og generel afløsning, da vi håndterer alle sjællandske værker fra Avedøreværket.
Selvom din profil ikke matcher alle punkterne, har du måske andre kompetencer, der vil være relevante. Mener du, at du kan bidrage til teamet, så send os din ansøgning.
Form fremtiden med os
Send din ansøgning og dit CV til os så hurtigt som muligt.
Hvis du ønsker at anmode om justering af arbejdsmetoder eller arbejdsmønstre eller hjælp til rekrutteringsprocessen, så send en e-mail til accommodation@orsted.com.
Bemærk venligst, at din ansøgning kun bliver taget i betragtning, hvis den indsendes via vores online karriereside. Vi tager ikke ansøgninger eller forespørgsler fra eksterne rekrutteringsbureauer eller bureauer i betragtning til denne stilling.
Discover other career opportunities
-
Operations and techniciansEl-tekniker til Maintenance Execution på HerningværketDenmark
-
Operations and techniciansDriftsmester til HerningværketDenmark
-
Operations and techniciansMaskinmesteraspirant til AsnæsværketDenmark
-
Operations and techniciansMarine Engineer Apprentice til AvedøreværketDenmark